Æggekage med kartoffel og ost
En æggekage med kartofler er nem og hurtig mad - både til frokost og aftensmad. Skimmelost bidrager med en god smag til æggekage, men kan erstattes af mildere ost og suppleres med krydderurter. Denne æggekage bliver bedst, når den bages færdig i ovnen, så vælg en pande, der kan tåle at komme i ovnen.
4 personer
Ingredients
250 g | Gulerødder |
200 g | Kartofler |
1/2 tsk. | Peber |
1 spsk. | Rapsolie |
1/2 tsk. | Salt |
60 g |
Skimmelost
(Evt Dana-blue) |
50 g | Spinat |
8 stk. |
Æg
(Medium størrelse) |
Directions
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Skæl kartoffel og gulerod, og skær i små tern.
- Varm 1 spsk. rapsolie på en pande, og steg tern af gulerod og kartoffel, til de er gyldne. Tager 5-8 minutter afhængigt af pandens temperatur.
- Pisk æg med salt og peber i en skål.
- Skær skimmelost i mindre stykker.
- Tilsæt spinat og skimmelost til æggemassen.
- Hæld æggemassen over kartoffel og gulerod på panden, og sæt panden i ovnen ca. 20-25 minutter.
- Server æggekagen med en grøn salat.